Slik

Find dit slik i oversigten herunder.

Du kan også scrolle til bunden og læse vores guide til køb af slik. Vi gennemgår hvad du skal overveje, når du skal købe slik.

Spring til mere indhold

Stort udvalg af slik

Udsalg!

Kaffe Lakrids 1 kg. Hele bønner

229 kr.
Udsalg!

Vingummi Kulørte Fisk 2 kg

270 kr.
Udsalg!

Nordthy Lakridskonfekt 800 g

90 kr.
Udsalg!

Toms Minto Karameller 1kg

65 kr.
Udsalg!

Bagsværd Lakrids Sampak

350 kr.
Udsalg!

Nørregade Lakrids Ugler 100 g

20 kr.
Udsalg!

Nordthy Engelsk Vingummi 300 g

45 kr.
Udsalg!

Spangsberg Aften Lakrids 110 g

21 kr.
Udsalg!

Lakrids Dragée Pinde 4 kg

180 kr.

Hvordan du vælger det rigtige slik

Slik har gennem tiderne været en kilde til nydelse og fejring i mange kulturer. Fra de farverige, fristende udstillinger hos den lokale slikbutik til højtider og særlige begivenheder, hvor søde sager er i centrum – slikkets univers er både mangfoldigt og fascinerende. I Danmark er der en særlig tradition for at hygge sig med et udvalg af lakridser, chokolade, vingummi og bolsjer, hvilket afspejler sig i landets høje forbrug af konfekture. Denne artikel vil dykke ned i sliks spændende verden, fra dets historiske rødder til nutidens trends inden for søde sager, samt undersøge hvordan sukkerværk ikke blot er et spørgsmål om smag, men også involverer en kompleks industri med både glæder og udfordringer.

Slikkets Historie i Danmark

Slik har en lang og farverig historie i Danmark, der strækker sig over flere århundreder. Det tidligste bevis for søde sager i Danmark kan spores tilbage til middelalderen, hvor honning var den primære sødestof og blev brugt til at lave forskellige former for konfekt. Honningkager var særligt populære og blev ofte brugt som en del af festmåltider.

I 1600-tallet begyndte importen af sukkerroer at ændre sliklandskabet i Danmark. Sukker blev mere almindeligt og overkommeligt, hvilket gjorde det muligt for flere mennesker at nyde søde sager. Dette førte til fremkomsten af flødeboller og karameller, som hurtigt vandt popularitet blandt danskerne.

En milepæl i dansk slikhistorie var etableringen af de første chokoladefabrikker i 1800-tallet, hvoraf nogle stadig er aktive den dag i dag. Chokolade blev en luksusvare, men med tiden blev den mere tilgængelig for den brede befolkning.

Under industrialiseringen oplevede produktionen af slik en betydelig vækst takket være nye maskiner og teknologier. Det var også her, mange klassiske danske slikmærker så dagens lys. For eksempel blev Toms grundlagt i 1924 og er kendt for sin guldbarre chokolade samt påske- og juleprodukter.

Efter Anden Verdenskrig voksede interessen for amerikansk kultur, hvilket også påvirkede slikvanerne i Danmark. Der kom et stort udbud af tyggegummi, pastiller og andre innovative søde sager på markedet.

I 1950’erne revolutionerede opfindelsen af “løs vægt”-konceptet slikindustrien yderligere. Dette system tillod kunderne selv at blande forskellige slags smågodt efter eget valg – et koncept som stadig er meget populært i Danmark.

Gennem årene har danske børn glædet sig over fredagsslik traditionen, hvor de får lov til at nyde slik én gang om ugen – typisk om fredagen. Denne skik understreger en balance mellem hygge og sundhedsmæssig bevidsthed, som er dybt rodfæstet i dansk kultur.

I nyere tid har der været øget fokus på sundhedsmæssige aspekter ved slikforbrug, hvilket har ført til introduktionen af sukkerfrie alternativer og naturlige ingredienser. Alligevel fortsætter traditionelle danske favoritter som lakrids – både sød og salt – med at være hjørnestenen inden for dansk konfekture.

Den danske fascination af lakrids har endda resulteret i gourmetvarianter samt eksperimenterende kombinationer med chokolade eller frugtsmage – et vidnesbyrd om danskernes evige kreativitet når det kommer til udviklingen af nye måder at nyde slik på.

Alt taget i betragtning er historien om slik i Danmark ikke blot fortællingen om de produkter, der bliver spist; det er også historien om kulturelle skikke, teknologisk fremskridt og samfundets udvikling gennem tiden. Slikkets historie afspejler landets sociale struktur – fra middelalderlige honningsødede festivaler til moderne dages hyggelige fredagsslik ritualer – hver æra bidrager med sin unikke smag til Danmarks rige konfekturehistorie.

Tidlige Former for Slik

Slik har en lang og farverig historie, der strækker sig tilbage til de gamle civilisationer. Før det moderne slik, som vi kender det i dag, blev udviklet, eksisterede der forskellige former for søde sager, som mennesker nydt gennem tiderne.

I de tidlige samfund var honning et af de første naturlige sødemidler. Folk samlede honning fra vilde biers hvepse og brugte den både som mad og medicin. Honningen blev ofte blandet med frugter eller nødder for at skabe en sød snack. I oldtidens Egypten blev honning brugt til at lave konfekt ved at blande det med figurer, dadler, nødder og krydderier.

En anden tidlig form for slik kan spores tilbage til Kina omkring 2000 f.Kr., hvor folk sugede på små stykker af ristet malt. Denne simple godbid var en slags tidlig karamel og blev anset for at være både nærende og energigivende.

I Grækenland var pastiller, fremstillet af frugtsaft og honning tyknet med mel eller stivelse, populære. Disse pastiller blev ofte smagt til med blomster- eller planteekstrakter for at give dem forskellige smage.

Romerriget bidrog også væsentligt til udviklingen af slik. De romerske konditorer var dygtige i kunsten at lave konfekt ved hjælp af honning og frugt samt nødder som mandler og pinjekerner. De opfandt også en metode til at kristallisere frugtsaft med honning for at skabe hårdere sliktyper.

I middelalderen begyndte sukkerroen at blive dyrket i Europa, hvilket gjorde sukker mere almindeligt og overkommeligt for flere mennesker. Sukker blev efterhånden den primære ingrediens i produktionen af slik fremfor honning. Dette førte til opfindelsen af mange nye typer slik som marcipan, sukkertøj og forskellige former for fyldt chokolade.

Det skal bemærkes, at selvom disse tidlige former for slik var populære blandt dem der havde råd til dem, var adgangen begrænset på grund af omkostningerne ved ingredienserne – især sukker – som holdt disse delikatesser uden for rækkevidden af den almindelige befolkning indtil industrialiseringen gjorde masseproduktion mulig.

Disse gamle godbidsformer lagde grundlaget for det enorme udvalg af slikvarianter vi ser i dag. Udviklingen fra simpelt konfekt lavet med naturlige sødemidler som honning til sofistikerede søde kreationer viser menneskets evige fascination af alt hvad der er sødt – en trang der fortsat driver innovation indenfor konfektureindustrien verden over.

Industrialisering og Slikproduktion

Industrialiseringen har haft en enorm indflydelse på slikproduktionen. I løbet af 1800-tallet begyndte man at se de første tegn på, hvordan industrialisering kunne transformere den måde, hvorpå fødevarer blev produceret, herunder også slik.

Før industrialisering var slikproduktion primært et håndværk. Slik blev lavet i små mængder, ofte hjemme eller i små værksteder. Ingredienserne var simple og naturlige, som honning, nødder og frugter. Sukker var dyrt og derfor var slik en luksusvare forbeholdt de velstående.

Indførelsen af dampmaskinen ændrede dette dramatisk. Pludselig kunne man producere store mængder sukker fra sukkerrør og sukkerroer mere effektivt. Dette førte til en drastisk reduktion i sukkerets pris og gjorde det muligt at fremstille slik i større skala.

Slikfabrikker begyndte at dukke op, og med dem kom standardiseringen af slikprodukter. Maskiner kunne nu forme, skære og pakke slikket meget hurtigere end menneskehænder nogensinde kunne. Dette betød også, at man kunne eksperimentere med nye former for slik såsom chokoladebarer, vingummier og karameller.

Et markant eksempel på industrialiseret slikproduktion er Haribo’s oprettelse i Tyskland i 1920. Haribo revolutionerede markedet ved at introducere gummibamser – et produkt der hurtigt blev populært verden over.

I Danmark spiller industrialiseringen også en stor rolle i den lokale slikproduktion. Mærker som Toms og Anthon Berg har udnyttet de nye teknologier til at masseproducere chokolade og andre søde sager til både det danske marked samt eksport.

Desuden har industrialisering gjort det muligt at bevare slik over længere perioder takket være forbedringer inden for konserveringsmetoder og emballage. Dette har åbnet op for global handel med slik.

På trods af de mange fordeler bringer denne æra også udfordringer med sig; bekymringer omkring sundhed er steget parallelt med stigningen i tilgængeligheden af billige sukkerholdige snacks. Derudover er miljøpåvirkningen fra massiv produktion ikke ubetydelig.

Samlet set har industrialiseringens indtog haft afgørende betydning for udviklingen indenfor slikproduktionen ved at gøre søde sager bredt tilgængelige for offentligheden samt ved at innovere fremstillingsprocesserne betydeligt.

Typer af Slik Populære i Danmark

Danmark har en rig tradition for slikproduktion og et bredt udvalg af søde sager, der nydes af både børn og voksne. Blandt de mange forskellige typer af slik, som er populære i Danmark, finder man chokolade, lakrids, bolcher og vingummi.

Chokolade er et evigt hit i Danmark, hvor kvaliteten ofte er høj. Danske chokolademærker som Anthon Berg er kendte for deres marcipanbrød og påske- samt julevarianter. Chokolade kommer i mange former: fra plader til praliner og hjerter – især omkring højtiderne.

En anden favorit er lakrids, som kan være både sød og salt. Lakridsen har en særlig plads i den danske slikkultur og varierer fra blød til hård konsistens, fra ren lakridssmag til kombinationer med chokolade eller frugtsmage. Johan Bülow Lakrids er et eksempel på et brand, der har taget lakridsen til nye gourmet-højder.

Bolcher er også dybt forankrede i danskernes søde liv. Disse hårdkogte sukkerstykker fås i utallige smagsvariationer og farver. Bolchebutikker, hvor man kan se produktionen, er en attraktion for både lokale og turister.

Sidst men ikke mindst skal man ikke glemme vingummi, som kommer i alle tænkelige former: bjørne, flasker, ringe osv., med frugtsmage som jordbær, citron og sort solbær. Vingummierne kan være overtrukket med sukker eller have en mere voksen profil med smag af fx gin & tonic.

Disse typer af slik afspejler danskernes forkærlighed for hygge – konceptet om at skabe en varm atmosfære og nyde de gode ting i livet sammen med andre mennesker. Slik spiller ofte en rolle ved sådanne hyggelige stunder.

Chokolade

Chokolade er en af de mest elskede søde lækkerier på verdensplan. Dens historie strækker sig over tusinder af år, hvor det oprindeligt blev forbrugt som en bitter drik blandt gamle civilisationer som mayaerne og aztekerne. I dag er chokolade tilgængelig i mange forskellige former og smagsvarianter, fra mørk chokolade med højt kakaoindhold til hvid chokolade, der slet ikke indeholder kakaomasse.

Kakaobønnen er hjertet i chokoladeproduktionen. Den udvindes fra frugten af kakaotræet, Theobroma cacao, som vokser i tropiske klimaer nær ækvator. Kakaobønnerne gennemgår flere processer før de bliver til den chokolade vi kender; de skal fermenteres, tørres, ristes og males. Resultatet er kakao masse, som kan opdeles i kakao smør og kakao pulver.

Den mørke chokolade karakteriseres ved et højere indhold af kakao og mindre sukker end mælke- eller hvid chokolade. Dette giver en intens og rig smag samt en række sundhedsmæssige fordele. Forskning har vist at mørk chokolade indeholder antioxidanter såsom flavonoider, der kan bidrage til at reducere risikoen for hjertesygdomme.

Mælkechokolade er mildere i smagen og indeholder mere sukker samt mælk eller mælkepulver sammenlignet med mørk chokolade. Denne type chokolade appellerer især til børn og dem der foretrækker en mindre bitter smagsoplevelse.

Hvid chokolade skiller sig ud ved ikke at indeholde nogen kakaomasse overhovedet – kun kakaosmør blandet med sukker og ofte mælk eller vanilje for at give smag. Nogle purister argumenterer for at hvid chokolade teknisk set ikke kan betragtes som “rigtig” chokolade på grund af manglen på kakaomasse.

Udover disse grundtyper findes der utallige varianter af fyldte chokolader, hvoraf nogle inkluderer nødder, frugtstykke,r eller likører som fyld. Chokoladen kan også beriges med forskellige aromastoffer såsom mynte eller appelsin for at skabe nye smagsoplevelser.

I Danmark nyder befolkningen også specialiteter såsom flødeboller – en form for slik bestående af et skum (typisk marshmallow-lignende) på en bund af marcipan eller småkager dækket af et tykt lag chokolade.

Chokoladeforbruget har dog også sine skyggesider: industrien er blevet kritiseret for brugen af børnearbejde samt dårlige arbejdsvilkår på kakao plantagerne især i Vestafrika. Derfor vælger flere og flere forbrugere bæredygtig certificeret chokolade såsom Fairtrade eller Rainforest Alliance-certificerede produkter.

Chokoladens popularitet fortsætter med at vise sig gennem dens faste plads i festlige lejligheder såsom julen, påsken og Valentinsdag hvor den ofte gives som gave symboliserende kærlighed og omsorg.

Lakrids

Lakrids er en søde, der har rødder i de skandinaviske lande, men som nydes af mennesker over hele verden. Dens karakteristiske smag kommer fra planten Glycyrrhiza glabra, bedre kendt som lakridsplanten, og det er ekstrakten fra denne plantes rod, der anvendes i fremstillingen af lakridsslik.

Den specifikke smagsprofil af lakrids skyldes primært stoffet glycyrrhizin, som findes i roden. Glycyrrhizin er op til 50 gange sødere end sukker og bidrager til den unikke sødme og bitterhed, som mange forbinder med lakrids. I Danmark findes der et bredt udvalg af lakridsslik, herunder både blød lakrids, saltlakrids, og forskellige former for kombinationer med chokolade eller frugtsmage.

Produktionen af lakridsslik involverer flere trin. Først udvindes saften fra lakridsroden gennem en kogeproces. Herefter blandes saften med melasse, sukker og ofte hvedemel for at skabe den ønskede konsistens. For at få saltlakrids tilsættes ammoniumchlorid, også kendt som salmiak, hvilket giver en markant salt smag.

En interessant detalje vedrørende produktionen af lakridsslik er den såkaldte “conching” proces, hvor ingredienserne blandes sammen i lange perioder for at sikre en ensartet tekstur og smag. Denne metode bruges også i chokoladefremstilling.

I Danmark fejrer man endda en årlig begivenhed kendt som “Lakridsfestival”, hvor entusiaster kan prøve nye varianter og opleve kreative måder at inkorporere lakrids i både madlavning og slikfremstilling.

Næringsmæssigt indeholder lakridsslik ofte ikke meget fedt, men kan være høj i kalorier på grund af sukkerindholdet. Det anbefales at nyde lakridsslik med måde på grund af indholdet af glycyrrhizin, der kan have bivirkninger hvis det indtages i store mængder over længere tid – især for personer med højt blodtryk.

På trods af disse advarsler fortsætter populariteten af ​​lakrids at vokse globalt set. Med sin komplekse smagsprofil og alsidighed har denne særegne type slik fundet sin plads på verdensmarkedet – ikke kun som et stykke slik men også som en ingrediens i gourmetretter og desserter.

Bolsjer

Bolsjer er en type hårdt slik, som har været en del af den danske sliktradition i mange år. Disse søde godbidder fremstilles gennem en proces, hvor sukker og glukosesirup opvarmes til de smelter og derefter afkøles til en hård masse, som kan formes. Farve og smagsstoffer tilsættes ofte under opvarmningsprocessen for at skabe forskellige varianter.

Fremstillingsprocessen for bolsjer er både en kunst og en videnskab. Det starter med at koge sukkerblandingen op til præcis den rette temperatur – typisk mellem 145°C og 154°C. Dette trin er afgørende for bolsjernes konsistens; for høj temperatur kan gøre dem for hårde, mens for lav temperatur kan resultere i et blødere bolsje, der ikke holder formen.

Når massen har nået den ønskede temperatur, hældes den ud på et kølet bord eller i forme. Her begynder formgivningsprocessen, hvor bolsjerne enten rulles ud og skæres i passende stykker eller presses i forme for at få deres karakteristiske form. Nogle bolsjer laves endda ved håndkraft, hvor de strækkes og foldes gentagne gange for at indarbejde luft, hvilket giver et lettere produkt.

Smagsvariationerne er næsten uendelige. Traditionelle smage som pebermynte og frugt er stadig populære, men producenter eksperimenterer konstant med nye kombinationer. Alt fra lakrids- til chokoladesmag eller endda mere eksotiske smage som chili eller ingefær kan findes på det danske marked.

Udover smag spiller farven også en stor rolle i appellen af bolsjer. De lyse farver gør dem attraktive især for børn og bruges ofte til at signalere smag; rødt for jordbær eller grønt for æble. I visse tilfælde anvendes naturlige farvestoffer såsom rødbede- eller spirulinaekstrakt.

Bolsjer har også fundet deres vej ind i dansk kultur igennem højtider og traditioner. Til jul findes der specielle julebolsjer med smag af kanel eller appelsin, mens påskebolsjer kan have noter af citron eller lakrids.

En interessant detalje vedrørende bolsjer er deres holdbarhed: Da de primært består af sukkerarter uden vandindhold, kan de holde sig friske meget længe hvis de opbevares korrekt – tørt og køligt.

Denne type slik repræsenterer ikke blot nostalgi for mange danskere men også en fortsat nydelse blandt alle aldersgrupper på tværs af landet. Bolsjers popularitet skyldes ikke kun deres sødme men også muligheden for variation samt det faktum at de kan nydes over længere tid grundet deres hårde tekstur – noget som adskiller dem fra andre typer slik som chokolade eller karameller.

Vingummi og Skum

Vingummi og skum er begge populære typer af slik, der nydes af både børn og voksne over hele verden. Disse søde godbidder varierer i tekstur, smag og farve, men de har en fælle